Hvad skal du vide om ordblindhed?

Ordblindhed og dysleksi er to ord for det samme. Det er en vedvarende funktionsnedsættelse omkring den fonologiske forståelse, som skaber store udfordringer med håndtering af skriftsprog (læse, stave og skriftlig formulering).

Der er ca. 400.000 ordblinde i Danmark, som findes i alle kulturer og sociale klasser. Mens op til 8 % af befolkningen er ordblinde har op til 20 % læse- og stavevanskeligheder. Nogle af disse vanskeligheder skyldes ikke ordblindhed.

Ordblindhed har intet med intelligens at gøre, er ikke en sygdom og er arveligt betinget. 

Den nationale ordblindetest kan afgøre om vanskeligheder med at forstå sammenhæng mellem bogstaver, ord og sproglyde skyldes ordblindhed.

Tidlige kendetegn på ordblindhed

Der er en række kendetegn ved ordblindhed, som du kan være opmærksom på hos dit barn. Det er fx

  • Vanskeligheder med talesproget
  • Forsinket taleudvikling
  • Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger
  • Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst)
  • Barnet har vanskeligheder ved hurtigt at benævne ord
  • Vanskeligheder med at huske sangtekster, at rime og remse og følge længere beskeder
  • Barnet viser ringe interesse for bogstaver (fx i eget navn) eller bøger
  • Ordblindhed eller læsevanskeligheder i familien.

Ordblindheden i sig selv betyder blot, at man ikke kan omsætte sproglyde til bogstaver. Det kan dog medføre store vanskeligheder med at lære at læse og derved tilegne sig viden i løbet af sin skolegang. Det gælder i alle fag, hvor der indgår tekster. 

Hvis du tager hånd om de psykologiske og sociale udfordringer, der for nogle børn lægges i forlængelse af ordblindheden, har dit barn rig mulighed for både at lære kompenserende strategier ifm. læsning og læring, få en uddannelse og job ligesom kammeraterne.

ORDBLINDHED OG PSYKOLOGI

Når man er barn eller ung er det ikke sjovt at føle sig anderledes. Det er især ikke sjovt, at føle sig udenfor fællesskabet, fordi man ikke bare kan læse teksterne i skolen som sine kammerater, og skal bruge hjælpemidler. 

At bogstaverne driller påvirker ordblinde meget forskelligt, men det er sikkert at man skal have accepteret sin ordblindhed som en vilkår – for ordblindheden forsvinder ikke. Til gengæld er det muligt at lære strategier, så man kan kompensere for de udfordringer ordblindheden giver.

Hvis ordblindheden giver udfordringer med dit barns selvværd, selvtillid eller på andre sociale og psykologiske områder er det en god idé at tage hul på det. Det er uhensigtsmæssigt for dit barns indlæring, hvis følelserne bremser dit barn i at bruge de hjælpemidler og læse- skriveteknologier (LST) der findes. Eller forhindrer dit barn i at udforske alle de øvrige veje, der er rundt om de drilske bogstaver. 

Med den rette indstilling til sin ordblindhed er det muligt for dit barn at finde de veje, der sikrer indlæring. Der er mange veje. Både genveje og motorveje, som bringer dit barn sikkert ud i fremtiden med uddannelse og spændende jobmuligheder.

SYMPTOMERNE OG KENDETEGN VED DYSLEKSI

Det er svært at opdage dysleksi i en tidlige alder, med sikkerhed. Der forskes dog i, så man kan stille diagnosen, dysleksi i en tidligere alder.Der er dog visse kendetegn, som først at begynde at tale i en sen alder. Kun langsomt tage nye ord til sig, og problemer med at rimme. Disse børn kan have tendens til at udvikle dysleksi, hvis ikke afhjulpet tidligt.

I folkeskolen er mulighederne for, at stille diagnosen dysleksi helt ned til 3. klasse med Ordblindetesten. Her er det typisk en manglende evne til at kunne genkende ord og bogstaver.

Børn med dysleksi kan også have svært ved, at forstå mundtlige instruktioner. Dette gælder især, hvis der er flere budskaber der skal huskes i en bestemt rækkefølge.

I dag findes der også en ordblinderisikotest, der går ned til børnehaveklassen, som viser om der er risiko for ordblindhed.

Børn med dysleksi kan også have svært ved bogstave’s lignende ord, ‘b og d, og ‘p og b’. Derudover kan de have svært ved at se ligheder og forskelle mellem bogstaver og ord. Det kan gøre det meget svært, at læse ukendte ord, fordi man ikke ved hvordan de skal udtales. Dette er kun et uddrag af forskellige kendetegn.

Kendetegn for ordblinde i forbindelse med læring, læsning og sprog

  • Har fysiske smerter som hovedpine, svimmelhed, ondt i maven eller kvalme, når der læses
  • Har vanskeligt ved at lære alfabetet og bogstaverne
  • Har svært ved at omsætte bogstaver til lyd og bogstavsekvenser til ord.
  • Har generelt nedsat læseforståelse
  • Spejlvender bogstaverne p/b, b/d, J/L, q/p
  • Bliver forvirret, når de ser bogstaver, tal og andre symboler
  • Synes at have synsproblemer, selvom en normal synstest ikke viser nogle udfordringer
  • Har svært ved at omsætte sine idéer til ord
  • Er sen til at lære at tale, har talevanskeligheder eller svært ved at benævne ting ved navn, selvom man godt kan se, at barnet ved, hvad der tales om
  • Har svært ved at udtale ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst)
  • Har svært ved at formulere sig. Det er, som om talen ikke kan følge med de tanker og billeder, der farer rundt i hovedet. Der springes fra billede til billede imens personen fortæller, og tilhørerne kan have svært ved at følge med
  • Hører ting, der ikke er blevet sagt, så der nemt opstår forvirring omkring kommunikationen
  • Lader sig nemt distrahere af lyde
  • Har svært ved at følge en mundtlig instruktion
  • Har svært ved at tælle korrekt (spejlvender tal) og ikke behersker de matematiske symboler
  • Har god matematisk forståelse, men ikke forstår spørgsmålene i matematikbogen
  • Har svært ved at læse, kende klokken og mangler tidsfornemmelse
  • Har svært ved at huske ugedagene og månedernes rækkefølge
  • Har svært ved at læse nye ord
  • Laver læse- og stavefejl som ikke har sammenhæng mellem almindelige forbindelser mellem bogstaver og lyd fx ‘sig’ skrevet som ‘sin’ eller ‘kulde’ læst som ‘kunne’. Der er intet system i fejlene
  • Tøver med at lære nye ord. Der skal flere gentagelser til at lære lyden af nye ord og orddele 

Kendetegn for ordblinde i forbindelse med følelser, adfærd og personlighed

  • Har svært ved at holde orden i sine ting eller helt modsat er et overdrevent ordensmenneske
  • Bliver hurtigt frustreret og emotionelt påvirket
  • Er meget tidligere eller senere i sin udvikling end de fleste andre børn, hvad angår bestemte færdigheder. Eksempelvis tidligere til at gå eller senere til at tale
  • Har stor opmærksomhed på omverdenen og er med i alt, hvad der foregår i omgivelserne
  • Har en større nysgerrighed end gennemsnittet
  • Har en stærk følelse af retfærdighed og er emotionel og følsom
  • Har gode sociale og menneskelige egenskaber. Er socialt intelligent og dygtig til at aflæse mennesker
  • Oplever, at symptomer og fejl bliver forværret under pres, ved stress, emotionel spænding, sygdom m.v.
  • Har et dårligt selvværd
  • Har svært ved at koncentrere sig, er hyperaktiv eller en dagdrømmer.
  • Har en ekstremt god hukommelse, hvis det drejer sig om erfaringer, ansigter m.m.
  • Har svært ved at huske rækkefølger og mundtlige instruktioner
  • Hovedsaglig tænker i billeder og følelser, og ikke med lyde eller ord (ingen indre-monolog/dialog)
  • Har svært ved at holde på en blyant og svært ved at skrive
  • Har koordinationsproblemer, især finmotorisk – er eksempelvis dårlig til at gribe en bold
  • Er meget praktisk orienteret
  • Har svært ved at skelne mellem højre/venstre, op/ned

Hvad vil det sige at være ordblind?

“Jeg er lige så intelligent, som mine klassekammerater. Jeg kan få de samme uddannelser, som mine klassekammerater. Jeg snyder ikke, når jeg bruger mine hjælpemidler.”

Som ordblind er det rigtig svært at forklare, hvad det vil sige at være ordblind. De fleste mennesker står af, hvis man siger ‘jeg har fonologiske vanskeligheder’. 

Det vil sige, at man har svært ved at forstå sammenhæng mellem bogstaver, ord og lyde. Det er det. 

Man møder mange fordomme fra ikke-ordblinde, og man kan bruge mange kræfter på at bevise, at man er lige så intelligent som sine klassekammerater, at man godt kan tage en uddannelse, at man ikke snyder, når man får læst en tekst op og meget mere. 

Ordblindhed er også rigtig svært at forklare, fordi alle ordblinde oplever deres udfordringer forskelligt. Nogle ordblinde lærer at kompensere for deres udfordringer tidligt, så de måske ikke oplever ordblindheden som en stor udfordring. Andre er kun udfordret med at stave, mens de kan læse de fleste tekster, eller omvendt. 

Det bedste man kan gøre for at finde ud af, hvad det vil sige at være ordblind, er at spørge de ordblinde man kender. De vil kunne forklare, hvordan det er for netop dem.

Forestil dig at være ordblind

Hvis du ikke er ordblind kan du prøve at forestille dig, hvordan det er at være ordblind, hvis du først tænker på den energi, du selv bruger på at læse en tekst.

Det kræver ikke ret meget energi.

Men hvis så bogstaverne begynder at hoppe rundt i de enkelte ord og skifte plads, så vil du helt sikkert skulle bruge markant mere energi på at læse og forstå de enkelte ord.

Prøv selv med videoen, hvor du kan prøve at gætte hvilket eventyr teksten gemmer på.

Er ordblindhed arveligt?

Ja, biologisk arv betyder noget, men der er ikke et bestemt gen, én fysiologisk eller én psykologisk årsag til ordblindhed. 

Hos alle mennesker gives forskellige dele af en forælders arvemasse videre til de næste generationer. Hos ordblinde giver sammensætningen af disse forskellige dele fra arvemassen tilsammen mindre gode forudsætninger for at opnå læse- og stavefærdigheder. 

Udfordringer med at læse- og stave ses i nogle familier ligesom, at det ses i andre familier, at de er gode til at løbe, fordi de har ben, som er særligt gode til det, eller som i andre familier igen, hvor de er særligt gode til at spille musik, fordi de har et arveanlæg, der gør dem særligt gode til at opfatte toner, rytme mv.

Det ses ofte, at ordblinde har en forælder eller et familiemedlem, der også er ordblind. Men det betyder, at man ikke nødvendigvis er ordblind, hvis ens forældre er ordblinde eller at begge forældre skal være ordblind for at man selv er ordblind.

Man kan også være ordblind selvom man ikke har en forælder eller et familiemedlem med ordblindhed.

Samtidig med arvelighed skal man huske at det miljø, som den ordblinde befinder sig i, også påvirker fx hvor meget ordforrådet udvikles og hvorvidt den ordblinde lærer kompenserende strategier for sine svage forudsætninger for at lære at læse og stave. 

Det er derfor afgørende for den ordblindes udvikling, at få støtte hjemmefra og få hjælp i skolen. Ellers kan den ordblinde ende i en negativ spiral med mange nederlag, der påvirker troen på sig selv og egne evner. 

Derfor er det også vigtigt, hvis du selv (eller et nært familiemedlem) er ordblind, at være opmærksom på kendetegnene for ordblindhed hos dine børn. Især piger er gode til at skjule deres udfordringer.

Hvad er ordblindhed ikke?

Ordblindhed kan let forveksles med andre læse- og stavevanskeligheder, som ikke skyldes udfordringer med at omsætte bogstaver til sproglyde.

Man kan fx have vanskeligt ved at forstå, hvad man læser, selvom man godt kan læse de enkelte ord. Det kan skyldes blandt andet, at man har svært ved at huske, hvad man læser (lav arbejdshukommelse) eller man ikke kan aktivere forhåndsviden og forståelsesressourcer i hjernen.

Hvis du er i tvivl om dit barn er ordblind, så vil de faglige personer på dit barns skole kunne hjælpe med at afklare, hvad udfordringerne er, og igangsætte den faglige støtte til dit barn.

Den nationale ordblindetest kan afgøre om dit barn er ordblind.

DEFINITION AF DYSLEKSI

Den videnskabelige definition af dysleksi er, at det skyldes problemer i hjernens sprogcenter (Fonologiske vanskeligheder). I Danmark arbejde vi ud fra denne definition formuleret af professor dr. phil. Carsten Elbro i 1992:

“Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.
… Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften.

Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi). Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingelappen. Disposition for ordblindhed er arvelig. Det gælder for både de karakteristiske vanskeligheder ved læsning og skrivning og for usikkerheden i forbindelse med isolering af sproglyde i sammenhængende tale.  Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv.”

Bøger om ordblindhed og dysleksi

Søger du efter mere viden om ordblindhed, så findes der en række bøger om ordblindhed. Dog skal du gøre sig klart, hvad du leder efter, da en stor del af bøgerne er fagbøger og som forældre til en ordblind er det ikke nødvendigvis det, du søger. 

Jeg vil ind i hovedet på mit barn og forstå det

Hvis du leder efter en bog, hvor du kan forstå dit ordblinde barn bedre har Jesper Sehested, som er ordblind, skrevet ‘Et liv som ordblind i folkeskolen’. Den har 20 korte historier med typiske situationer i skolen oplevet fra den ordblindes synspunkt.

Jesper Sehested har også skrevet ‘Michael og Bogstavbjerget’, som du kan bruge til at få en samtale i gang med dit ordblinde barn. Bogen handler om drengen Michael, som skal bestige Bogstavbjerget og oplever forskellige udfordringer undervejs. Bogen er bygget op med spørgsmål til Michaels rejse, som kan åbne for dit barns egne tanker og følelser omkring sin ordblindhed.

Bøger til ordblinde børn

Leder du efter bøger, som dit ordblinde barn kan læse?

Mange børn bliver bedt om at læsetræne hver dag, og det er ikke den sjoveste tid på dagen for en ordblind. 

Læsetiden minder om, at bogstaverne ikke er ens bedste ven. Du har måske forsøgt at finde nogle bøger, som dit barn har lyst til at læse, men det er svært fordi dit barn stritter imod, når der kommer en bog for tæt på?

Ingen gider bøger, hvor de ikke interesserer sig for emnet og ikke kan læse det hele.

Men finder du det emne, der interesserer dit barn og samtidig har det rette niveau er det lettere at få læsetrænet.

Hvis det er svært at finde bøger, hvor det interessante emne og læseniveau passer sammen, kan det være en mulighed at finde en bog, hvor der også er lydbog til. Det giver barnet mulighed for at følge med i teksten, mens den bliver læst op.

Er det ikke muligt for dit barn at følge med i teksten under oplæsning fra en lydbog, så gavner det også dit barn, selvom det ikke giver så mange point på læsetræningskontoen. Højtlæsning fra lydbog (eller dig) giver nemlig også sproglig udvikling i form af udvidet ordforråd og træner dit barns evne til at få mening/forståelse ud af en tekst.

Samtidig giver det også dit barn mulighed for at ‘læse’ de samme bøger som klassekammeraterne. Så dit barn kan deltage på lige fod i frikvartererne, når fx fritidsinteresserne diskuteres.

Hvis du læser højt for dit barn, har I også mulighed for at have en hyggelig tid sammen, hvor du også bliver klogere på det, som interesserer dit barn.

Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for ordblinde?

Selvom man i dag ikke kan sætte fingeren på et gen, der giver ordblindhed ved man at ordblindhed er biologisk betinget. Ordblindheden kommer af, at hjernen har svært ved at omsætte lyde til bogstaver og ord, og omvendt. Men der forskes i hjernen og undersøges hvor tidligt man kan afgøre, at et barn har vanskeligheder fx med at tale på grund af ordblindhed. 

Jo tidligere det kan afklares om børns vanskeligheder med sproget og bogstaverne skyldes ordblindhed, jo tidligere kan de også få hjælp. Det gør det lettere, at skabe en positiv spiral for udvikling og læring.

I dag er det muligt at tage en risikotest i børnehaveklasse, som viser risikoen for at udfordringer med lyde og bogstaver skyldes ordblindhed.

Hvis det bliver muligt at afklare det i en tidligere alder, opstår der et nyt problem. Nemlig hvilken form for undervisningsmateriale, der kan bruges til børnene, så de kan overkomme udfordringerne

“De største udfordringer for os nu vil være … at finde ud af, hvad slags tiltag der kan gøres omkring en 4-årig eller en 3-årig, der kunne vise hende eller ham en anden vej,” – commonhealth.wbur.org

Vender man blikket mod den teknologiske udvikling er den også en faktor, som gavner ordblindes muligheder for at være på samme niveau som ikke-ordblinde, når det gælder at tilgå viden og læring via tekster.

Hjælpemidler kompenserer for læse- og stavevanskeligheder

Som ordblind kan man bruge de grundlæggende funktioner i hjælpemidlerne, som ikke afhænger af hvilket specifikt program man anvender. De grundlæggende hjælpemiddelfunktioner er: oplæsning, OCR, tale til tekst, oversættelse og ordforslag

Det er dog afgørende, at du ikke opfatter hjælpemidler, som en metode, der kan lære dit barn at læse og stave. De kan blot kompensere for de vanskeligheder dit barn har med at læse og stave, så dit barn kan få viden og læring på lige fod med sine klassekammerater.

Udviklingen inden for teknologi har givet og vil fortsat give ordblinde mere og mere præcise hjælpemidler. 

Smartphones har i dag mere regnekraft end den computer, der fik den første mand til månen. De fleste børn har i dag en smartphone og har derfor hjælpemidlerne tæt på sig hele tiden. 

Med et blik på forskning og teknologisk udvikling ser fremtidsudsigterne for ordblinde bedre og bedre ud. 

Med accept af sin ordblindhed, den rette faglige støtte og hjælpemidlerne i lommen er det muligt at få både uddannelse og job på samme vis, som sine jævnalderende.

Hvad er du god til?

Hvad kan man bruge andre ordblinde til, for de kan jo ikke hjælpe med at læse og stave?

 I virkeligheden kan ordblinde bruge hinanden mere end de går og tror. Uanset ordblindhed eller ej, så spejler mennesker sig i hinanden og ser hvad andre gør. 

Særligt ved at se på hvad andre gør, som de er gode til, kan være med til at se ens egne muligheder og finde ud af, hvad man selv er god til. Derfor kan man som ordblind bruge andre ordblinde til at se, hvad der kan lade sig gøre, trods udfordringerne med bogstaverne.

Hvor er de ordblinde, som er gode til at…?

Fælles for alle, der har succes med det de laver, er at de laver noget, som de er gode til og har øvet sig på. 

Måske rollemodellen er tættere på end du tror. Som ordblind er det oplagt at kigge på sin egen familie og se om der er andre ordblinde, som har valgt at fokusere på det de er gode til fremfor ordblindheden. 

Uden for familien er der helt sikkert også andre ordblinde, som har succes med det, som de laver.

Kendte ordblinde

En lang række ordblinde har haft succes med det de laver og har samtidig lavet noget, som de fleste kender til. Det gælder både inden for forretningslivet, iværksætteri, kunst og meget mere.

Ordblinde, iværksætteri og forretning

At være ordblind er ingen hindring for, at man kan komme til at være i spidsen for en stor virksomhed.

Alle mennesker har forskellige egenskaber, nogle ordblinde har vendt deres svagheder til styrker, de kan bruge i virksomhederne.

Richard Branson (Virgin) , Ingvar Kamprad (IKEA) og Bill Hewlett (HP) er tre gode eksempler på iværksættere, der har skabt virksomheder på baggrund af det, som de er gode til. 

De har alle fokuseret på, hvad de var gode til, og spurgt andre om hjælp til at gøre de ting, som de var mindre gode til på grund af deres ordblindhed. 

Der er mange flere eksempler på ordblinde der i dag har opbygget store virksomheder eller sidder på topposter i erhvervslivet rundt om i verden.

De kreative ordblinde

I stedet for kun at bruge bogstaver og ord vælger nogle ordblinde at kommunikere og udtrykke sig på andre måder via musik, film, kunst eller nye idéer og opfindelser. 

De har valgt at fokusere på det de er gode til, og har brugt tid og energi på deres passion. En lang række kreative ordblinde har vist, at det er muligt at udtrykke sig og skabe nyt.

Ordblinde i musikken og filmens verden  

John Lennon kender mange for hans musik i The Beatles. Blandt mange kendte numre er Imagine og Happy Xmas (War Is Over). 

Hvad mange måske ikke ved er, at han også var ordblind. Udover ordblindhed havde han også en svær barndom, alligevel kæmpede han og fandt det, som han var god til, musik. Han lavede musik fyldt med ord, som stadig rører en masse mennesker.

I filmens verden er flere kendte skuespiller med ordblindhed. Tom Cruise, Jennifer Aniston, Orlando Bloom og Channing Tatum, er bare nogle få af dem, som lever med udfordringer, når det kommer til bogstaver. I stedet for, at være gode til at læse og stave, er de rigtig gode til skuespil og få alle os andre til, at leve os ind i deres verden.

Ordblinde skaber kunst og ideer

Tre personer der også var ordblinde og i dag sat store spor i verden er kunstnerne Pablo Picasso, Walt Disney og Leonardo da VinciDa Vinci var det man i dag ville kalde et geni. Han var både maler, opfinder, ingeniør og meget mere.

De har alle tre vist at man kan gøre tingene på nye måder.

Henry Ford er også en del af rækken af ordblinde, verden skal være glade for. Ford så på verden med andre briller. Han producerede de første biler og syntes at produktion kunne gøres smartere. Derfor har vi i dag samlebåndet, som bruges på mange fabrikker rundt omkring i verden.

Alle disse ordblinde og de ordblinde du kender viser, at det er muligt at opnå noget med det man er god til. Beviserne findes lige foran dig, så er det uanset om det er Walt Disney, din far, din bedstemor eller din fodboldtræner. De har alle noget, som de er gode til og kan præge verden med.

Så dysleksi skal ikke stoppe ens drømme! Der er mange veje, at komme rundt om ens udfordringer.

Behandling af dysleksi…

I sin iver på at hjælpe sit ordblinde barn kan man helt ubevidst komme til at undersøge behandlingsmuligheder for ordblindhed. Måske du har du gjort det?

Det er helt naturligt for ordblindhed bliver mange steder omtalt som både et handicap og en diagnose. Det gør, at man kan kategorisere personer med ordblindhed og give dem de rette hjælpemidler og undervisning.

Men man kan ikke gå til lægen og få stillet diagnosen ordblindhed.

Som ordblind kan det være belastende at blive betragtet som en person med en sygdom eller uforklarlig lidelse. Bortset fra at hjernen har svært ved at omsætte bogstaver og ord til sproglyde, er ordblinde ligesom alle andre mennesker.

Ordblinde kan også blive bedre til at læse og stave (ligesom alle andre mennesker) med den rette faglige hjælp. I forsøget på at finde den rigtige faglige hjælp, er det altid en god idé at skabe et solidt samarbejde med dit barns skole.

Der findes mange faglige måder, at hjælpe dit ordblinde barn på. Man skal blot være opmærksom på, at ordblinde er forskellige og de derved heller ikke får gavn af den samme undervisning. 

Der findes forskellige test til, at finde ud af hvilken indlæringsteknikker, der er bedst for dit ordblinde barn. Det er vigtigt at lytte til dit ordblinde barn omkring indlæringsteknikker, fordi man kender jo sig selv bedst.

Nogle børn lærer bedst ved at lytte, andre ved at se, andre igen ved at røre og andre igen ved at bevæge sig. 

Det kan fx være man skal bruge lyd samtidig med ord. Dette kan være en lydbog fra Nota, hvor man har bogen ved siden af. Det kan også være bevægelse kan hjælpe, hvis barnet har svært ved at sidde stille. 

Nogle metoder til at håndtere vanskelighederne med bogstaverne er baseret på forskning og faglig viden, mens andre er “alternative”. Det er derfor vigtigt, at du søger råd før du kaster dit barn ud i det og bruger mange penge. Både du og dit barn skulle gerne være glade bagefter.

Her er eksempler på forskellige metoder (både faglige og alternative), som gerne vil hjælpe med at håndtere udfordringerne med bogstaverne. Lydterapi, NLP, samsyn, farvet folie, VAKS, tapping og Davis-metoden. Der findes sikkert mange flere metoder. 

Undersøg, hvad metoden lover og hvilke resultater, den har opnået inden du sender dit barn afsted. 

Og husk ikke mindst, at dit barn er et helt menneske og meget mere end den ordblindhed, som gør det besværligt at læse og stave. Så husk af snak åben om ordblindheden, så den ikke bliver en begrænsning 

Dysleksi eller ordblindhed?

Hvilket ord bruger du? Ordblindhed eller dysleksi?

Ifølge den danske betydningsordbog betyder begge ord ‘mangelfuld evne til at læse og skrive’ og er synonymer, så er det ikke lige meget hvilket ord man bruger?

Dysleksi er den videnskabelige betegnelse. Mange fagpersoner bruger ordet dysleksi, mens ordblindhed er det begreb, der er kendt af de fleste danskere.

Set fra en ordblinds (eller dyslektikers) synsvinkel er hverken ordblindhed eller dysleksi et begreb, der gavner selvforståelsen i forhold til den udfordring man kæmper med.

Dysleksi kan være svært at stave til. Det kan man naturligvis øve så mange gange, at det er muligt at huske. Omvendt er det ikke hjælpsomt, at man har et ord for en udfordring som folk, der har det, ikke selv kan stave til, netop når udfordringen handler om at have vanskeligheder med at stave. 

Ordet ‘dysleksi’ er i øvrigt sammensat af to græske ord: Dys betyder mangelfuld, mens leksi betyder ord eller tale.

Ordet ‘ordblindhed’ kan give en opfattelse af, at man lider af en form for blindhed. Men ordblindhed har intet med synet at gøre, og er ikke en udfordring med at kunne se et ord. 

Begrebet ordblindhed bliver til tider også misbrugt til at betegne andre læse- og staveudfordringer, som ikke er forbundet med ordblindhed. Det kan gøre det mere udfordrende at tale om og diskutere, hvad man kan gøre for at hjælpe ‘rigtige’ ordblinde og andre med læse- og staveudfordringer. 

Det gode ved begge ord er, at hvis man som ordblind (eller dyslektiker) kan stave til ‘dysleksi’ og ‘ordblindhed’, så ved man at man har lært noget og taget udfordringen med bogstaverne op.

Siden er lavet samme med Signe Thuesen som også er uddannet coache