Den nye ordblindetest

I 2013 blev det beslutte, at der skulle laves en ny test for ordblinde. Ordblindetesten skulle kunne identificere personer med ordblindhed / dysleksi fra 3. klasse til universitetet. Testen ville også sikre, at ordblinde ville få en mere ensartet dokumentation af deres vanskeligheder.

Det skal give bedre adgang til støtte og hjælpemidler som oplæsning og ordforslag. Der vil heller ikke være forskel på hvor i danmark man bor, og hvor i uddannelsessystemet man befinder sig.

“Der er vist ingen andre, som har prøvet at udvikle en test, der skal kunne bruges fra 3. klasse til universitetsniveau, så det bliver en stor udfordring. Vi vil lave en række opgaver med underliggende delopgaver, der får forskellige sværhedsgrader, så både eleven i 3. klasse og den studerende på universitetet bliver udfordret. Hvis de altså er ordblinde“. – Mads Poulsen – lektor og daværende tovholder for “Ordblindetest på tværs af uddannelser”

Ordblinderisikotesten

Den nye Ordblinderisikotest giver mulighed, for at undersøge elever fra børnehaveklassen og 1. klasse, for deres risiko for at udvikle ordblindhed. Ud fra risikotestens resultat, giver det mulighed for at hjælpe eleverne med ekstra støtte og opmærksomhed i læseundervisningen. Det kan hjælpe eleven for fremtiden og mindske læsevanskelighederne.

Ordblinderisikotesten er inddelt i 3 trin og foregå på papir. Ud fra resultatet af testen, efter antal point, viser om eleven er i grøn (Eleven er sandsynligvis ikke i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder) eller rød gruppe (Eleven er sandsynligvis i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder).

De 3 trin i Ordblinderisikotesten

Højtlæsning af ordlister med ord og nye ord (nonord)
Bogstavbenævnelse
Dynamisk Afkodningstest

Testen forventer at kunne finde 80 % af de elever i 0. klasse, der senere vil vise sig at udvikle svære vanskeligheder med ord og bogstaver. I 1. klasse vil tallet være 90 %.

Ordblinderisikotesten kræver ikke tilladelse fra forældre ligesom ordblindetesten, fordi den bliver gemt op til 15 år.

Krav på én ordblindetest

Politikerne har afsat 607 millioner kroner til en række projekter på det sociale område i satspuljeaftalen for 2016. Iblandt de mange projekter er der også givet penge til, at elever i folkeskolen har krav på at blive testet for ordblindhed én gang i deres skoleforløb.

“Med aftalen er der udsendt et klart signal om, at elever med ordblindhed skal identificeres tidligt, fordi vi ved, at det er alfa omega i forhold til at give elever med ordblindhed den bedst mulige undervisning og en bedre skolegang,” siger børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby.

Aftalen gælder først fra skoleåret 17/18. Der er i alt afsat 11 millioner kr, en million kroner til projektet i 2016, 2,8 millioner kroner i 2017 og 3,6 millioner kroner årligt fra 2018 og frem (til politikerne måske stopper det igen). Ordblindetesten er en digital test hvor det kræver at der skal være en læsevejleder til stede. Det er det pengene skal bruges til samt finansiere de kommunale merudgifter der er ved at gennemføre ordblindetesten.

Sådan skal retskravet fungere

Retskravet på en ordblindetest betyder, at forældre, som finder, at deres barn har læsevanskeligheder som følge af ordblindhed, kan anmode kommunalbestyrelsen om, at der foretages en ordblindetest af deres barn, selv om skolelederen ikke har fundet det nødvendigt.

Kommunalbestyrelsen vil i så fald være forpligtet til at sørge for, at der foretages en ordblindetest af barnet. Kommunalbestyrelsen kan efter de kommunalretlige regler uddelegere beføjelsen til for eksempel skolens leder. Det vil i så fald betyde, at forældrene kan gøre deres retskrav gældende over for skolelederen, der så vil være forpligtet til at sørge for, at testen gennemføres.

Det kan for eksempel være en lærer eller læsevejleder på skolen, der i praksis står for at afholde ordblindetesten. – Folkeskolen.dk [/responsivevoice]

Hvad indeholder ordblindetesten

Den nye ordblindetest, er delt op i 4 dele. Den først del består af spørgsmål omkring elevens læsefærdigheder. Derefter kommer selve testen hvor man til hver del, først bliver sat ind i hvordan de efterfølgende opgaver skal laves.

Denne hjælp, kan man genhører indtil man er helt sikker på hvad man skal, derefter er man klar til testen.

Find stavemåden

I den første del af ordblindetesten, skal man finde det ord som bliver læst op. I denne del er der 40 opgaver, og eleven har 5 minutter, til at nå igennem så mange man kan. Opgaverne er af forskellige sværhedsgrader, med 2- 7 lyde der skal omkodes til ord.

Det skal siges, at et forkert svar trækker point fra, så man skal ikke bare gætte løs og håbe på det bedste.

Find det, der lyder som et ord

Den efterfølgende del er hvor der er forskellige ord og et af ordene lyder som et rigtigt ord, hvilken man skal finde. Eksemplet herunder, er det ordet håkke, som er det rigtige svar, fordi det lyder som hugge, fx ”at hugge brænde”.

Denne del af ordblindetesten består af 44 opgaver, som man har 7 minutter til at løse, så mange af. Opgaverne er lavet med forskellige sværhedsgrader og så lidt vægt på ens ordforråd som mulig.

Ordforrådstjekket

Ordforrådstjekket, er ikke som sådan en del af selve ordblindetesten. Det er 15 opgaver, som skal sikre at man også har haft baggrunden for, at besvare opgaverne i testen.

Hvis man ikke har ordforrådet, der skal til at kunnen besvare opgaverne, er det ikke ensbetydende at man er ordblind. Så er det måske fordi man har andre vanskeligheder, der skal tages hånd om først.

Efter en pause med kaffe og kage, fortalte Helene Møller videre omkring resultater og grundlaget for testen.

Frivillige brug af ordblindetesten i folkeskolen

Ordblindetesten skal bliver et redskab der kan sikre støtte og Undervisningsmuligheder for ordblinde i uddannelsessystemet. Så det ikke først er efter grundskolen, at mange opdager deres ordblindhed, fordi de kommer over i et nyt system, SPS. Håbet er også, at kommunerne kommer til at bruge ordblindetesten, der ikke i sig selv giver adgang til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, med i sidste ende er det op til skolelederne.

I starten var det frivilligt at bruge ordblindetesten, og det vakt kritik hos blandt andet Ordblindeforeningen, hvor formand Erik Rasmussen siger

“Vi har prøvet at sige, at der skal stå skal bruge i stedet for bør bruge, men Folketinget vil ikke sige skal til kommunerne. Det kommer først i ungdomsuddannelserne, når staten overtager ansvaret. Det er trist, at børn risikerer at skulle lide nederlag i ti år, før de kan blive testet“. – Folkeskolen.dk

Det er ikke alle der kan se problemet i, at der ikke er krav om brug af den nye ordblindetest. Jane Nielsen, der er læsekonsulent i Frederikssund udtaler til Folkeskolen.dk

“Ordblindhed er som en forkølelse: Nogle gang har man feber, andre gange snøfter man kun. Hvis testen stod alene, ville der være risiko for, at vi ikke ville fange elever, som har læseproblemer uden at være ordblinde, og de skal også have hjælp. Derfor er det fornuftigt at lade fagfolk vurdere, hvilke redskaber der skal bruges til den enkelte elev. Det er det, ministeren lægger op til”

Formanden for Landsforeningen af Læsepædagoger, Karen Maass, er heller ikke bekymret, for “friheden”.

Grundlaget for ordblindetesten

I løbet af den tid, testen har været undervejs, har man testet elever med og uden ordblindhed, i forskellige test. Grunden til dette, var at finde ud af hvad den nye ordblindetest skulle indeholde af opgaver.

De startede med seks delprøver, og man endte tilbage med tre. Undervejs fandt man ud af, at testen med stavning af nonsensord, ikke hjalp bedre til at opdage ordblindhed. Derfor valgte man at fjerne denne del af testen, så den ikke blev for lang. Dette gjorde man også med to opgaver omkring fonologisk opmærksomhed: Find det ord, der ikke har en lyd til fælles med de andre og tæl lydene.

Afprøvning af testen på målgruppen

Man har afprøvet testen på målgruppen fra 3. klasse til lange videregående uddannelser. Afprøvning skulle bl.a. vise om testen kunne se forskel på ordblinde og ikke-ordblinde samt fastlægge skalaen, for hvornår man er ordblind eller ej. Det viste sig at dem der var ordblinde i forhold til testen, også havde vanskeligheder på deres uddannelser.

Alle testopgaverne, gav et datagrundlag, som kan ses herunder. En test score på 100 på y-aksen (den der peger opad) , svarer til en gennemsnitlige score i 9. klasse. De grønne kasser, viser 50 % af testpersonernes resultater og de røde er personer med ordblindhed.

Som man kan se, følger de ordblinde fra 3. klasse ikke de ikke ordblinde. Det viser også, at nogle der allerede er ordblinde, sådan set scorer det samme som gennemsnittet for deres klassekammerater.

Testrapporten

Når eleven er færdig og forholdene for testen har været rigtige, får testvejlederne en rapport, med resultatet. Heri kan man læse eleven har fået i sin ordblindetestscore og se hvad gennemsnittet for uddannelsestrinet er. Det viser omkring hvor eleven ligger, og om der er tale om ordblindhed eller usikker fonologisk afkodning.

Det bliver spændende at følge den nye ordblindetest og se hvad fremtiden bringer. Men en af de vigtigste ting jeg synes der blev sagt var: Brug krudtet på undervisningsindsats,og ikke testning.[/responsivevoice]